Temadag for PPR-ledere, teamledere, ledende talehørekonsulenter og fagkoordinatorer

Kære alle
Vi håber, at I har det godt i denne usædvanlige tid. Vi er kede af, at NS blev aflyst, men er fuld i gang med at planlægge spændende kurser og workshops i efteråret. I den forbindelse vil vi gerne gøre jer særligt opmærksomme på et arrangement, der bliver afholdt i oktober.
ALF har meget fokus på børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser og hvilke indsatser, børnene modtager i kommunalt regi. Derfor afholder vi en temadag d. 7/10 fra kl. 10-16.30 på Nyborg strand, hvor vi gerne vil invitere PPR-chefer/teamledere, ledende talehørekonsulenter samt fagkoordinatorer for logopæder til en spændende dag om børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser og indsatser med oplæg fra bl.a. Rikke Vang Christensen.
Da det bliver et travlt efterår pga. den nuværende situation, må I derfor gerne allerede nu sprede budskabet til jeres teamledere, chefer og koordinatorer og reservere dagen.  I kan holde jer løbende opdateret på Facebook og her på vores hjemmeside.
Arrangementet bliver gratis, og I vil få nærmere oplysninger snart. Ved spørgsmål, ret henvendelse til Sahra Mengal på sahmen.alf@gmail.com.
Varmeste hilsner fra bestyrelsen i ALF