November - Helle I. Bylander, Bestyrelsesmedlem 2006 --->

Fødselsdagsberetning fra et bestyrelsesmedlem

Helle I. Bylander, Bestyrelsesmedlem 2006  --->

Vi har en stærk foreningstradition i Danmark. Hvis tre mennesker mødes, danner de en forening, er der nogen, der siger. Det skal vi glæde os over, for det er uden tvivl med til at sikre, at mange grupper får en stemme i vores folkestyre og landets øvrige demokratiske struktur. Audiologopædisk Forening har en stemme - en stærk faglig stemme. Selvom det i disse år efter strukturreformen i 2007 har været svært af få (audio)logopædien diskuteret på højt niveau, så fortsætter arbejdet i Audiologopædisk Forening for at blive hørt. 

Der blæser mange politiske vinde, og ikke alle er befordrende for de mennesker, som vores fagområde tilbyder forskellige former for behandling og specialiserede tilbud. Det stiller ekstra store krav til vores forening at følge de strømninger, der påvirker vores arbejdsfelt både politisk, fagligt og medlemsmæssigt. Medlemmerne i ALF repræsenterer en bred vifte indenfor det audiologopædiske fagområde, og de specialiserer sig ofte indenfor specifikke afgrænsede områder.

Det er med til at gøre arbejdet i bestyrelsen til en spændende udfordring - for hvordan kommer man alle behov og ønsker i møde med de midler, der er til rådighed? Bestyrelsen forsøger efter bedste evne at repræsentere det brede fagfelt med dets mange forskellige ønsker, men det er ikke muligt uden friske medlemmer, som henvender sig med ideer og ønsker til bestyrelsesmedlemmerne. Jeg har gennem årene modtaget rigtig mange mails fra engagerede medlemmer, og mange af henvendelserne har det heldigvis over en årrække været mulige at komme i møde.

Udover at virke som kasserer i Audiologopædisk Forening, har jeg også været heldig at få lov til at deltage i kursusudvalget, som jeg kalder en faglig legeplads. I kursusudvalget er der mulighed for at være med til at udfordre vores fælles faglighed ved hjælp af spændende gæster fra nær og fjern med både gamle og nye forståelser af vores syn på audiologopædien. Blandt de interessante og tværfaglige kollegaer, jeg har været med til at lokke til Danmark, er fx: Dorothy Bishop, Professor of Developmental Neuropsychology, Ulrika Nettelbladt, Professor i Logopædi, Paula Tallal, Professor of Neuroscience og Ellika Schalling, Universitetslektor i logopedi. Blandt de danske foredragsholdere har jeg været vældig glad ved at opleve Marit Clausen, Ph.d.-stipendiat, Cand.mag. i Audiologopædi, formidle sin viden om fonologi i ALF-regi. Dette kursus medførte mere end 600 tilmeldte kursister fra hele landet. Dette gav store organisatoriske udfordringer i form af lokaler mv., men igen samarbejdede hele kursusudvalget, webmaster m.fl. for at så mange ALF-medlemmer som muligt fik chance for at deltage både på Sjælland og i Jylland. 

Kun de færreste foreninger har en stor kø af medlemmer, som har et ønske om at træde ind i bestyrelsen. Dette gælder også ALF, hvilket jeg ofte har undret mig over. Jeg blev selv valgt ind i bestyrelsen i 2006 og har mange minderige oplevelser fra det tætte samarbejde, der opstår i samværet mellem mennesker, som i deres fritid gerne vil gøre en faglig forskel. Også deltagelse i kurser både i Danmark og udlandet er med til at gøre bestyrelsesarbejdet i ALF til noget ganske særligt. Det er inspirerende at møde kollegaer fra hele verden, som gerne deler deres viden, og opleve, hvordan det faglige netværk er med til at styrke ens egen viden og forståelse for praksis.   

Jeg har været kasserer i Audiologopædisk Forening under tre interessante formænd: Per Nielsen, Trygve Andersen og Bente Reimann Jensen, som alle har arbejdet for at dyrke og udvikle interesser indenfor det audiologopædiske felt, ligesom de har arbejdet for at forene alle, der arbejder med vores fagområde. At forene er vigtigt ikke mindst i en tid, hvor det er svært at få sin stemme hørt - jo flere medlemmer, desto større styrke.

En forening er intet uden dets medlemmer. Dette gælder også Audiologopædisk Forening. Jeg håber, at foreningen vil forsætte med at vokse, forene, støtte medlemmer og være med til at udvikle vores fags identitet og indhold. Dette vil være til fordel for medlemmerne af ALF, men vil også have stor betydning for de børn og voksne med tale-/sprog-/hørevanske­lig­heder (og deres pårørende), som har brug for den bedst mulige faglige viden og praksis.