onsdag, 11 marts 2020 22:48

Aflysning af efteruddannelseskurset på Nyborg strand 2020 !

 
Kære deltagere på ALFs efteruddannelseskursus på Nyborg Strand.
 
På baggrund af myndighedernes udmelding, her til aften, vedrørende tiltag for at undgå yderligere spredning af Coronavirus, er vi selvfølgelig nødt til at aflyse vores årlige efteruddanneselskursus på Nyborg strand!
Vi er både en større gruppe end de maksimale 100 personer og hovedparten af os er allerede, eller vil blive, pålagt at blive hjemme, så vi vil alligevel ikke kunne deltage.
En række udenlandske oplægsholdere og deltagere har desuden aflyst pga. restriktioner i deres hjemlande.
ALF kan på nuværende tidpunkt ikke sige noget om økonomien ift  aflysningen, men vi vil mene, at det kan anses som en force majeure begivenhed. Vi er ved at afklare konsekvenserne i dette.
Husk gerne at bestyrelsen og kursusudvalget arbejder frivilligt, og vi vil besvare spørgsmål om økonomi, hurtigst muligt og melde direkte ud til de tilmeldte kursusdeltagere, så snart vi ved mere.
Vi er naturligvis kede af at aflyse, men ligesom resten af samfundet, er vi alle selvfølgelig nødt til at passe på hinanden og undgå unødig smittefare.
Vi håber, at se jer til næste års efteruddannelseskursus eller i andre sammenhænge.
 
Mvh.
Bestyrelsen
ALF