Privatpraktiserende (audio)logopæder med private kunder

Opdateret d. 28. maj 2020
af Eva Hansen, juridisk konsulent

Anvendte begreber og et forbehold

I det følgende bruges begrebet ’kunden’ om den person, du som privatpraktiserende indgår aftale med, og ’brugeren’ om den person, du behandler/underviser, da de to ikke altid er sammenfaldende. Eksempelvis kan en kunde være et forældrepar og brugeren deres barn, eller kunden kan være en kommune og brugeren en borger – barn eller voksen.

Da der er et utal af regler inden for mange forskellige slags regelområder, der kan være af relevans for dig som (audio)logopæd, er det ikke her muligt udtømmende at redegøre for alt eller at redegøre for emnerne i detaljer. Meningen med denne vejledning er at give dig et overblik over de ting, der skønnes at være mest relevant for dig, så du kender dine egne rettigheder og pligter bedre og dermed nemmere kan undgå at få problemer af juridisk karakter pga. dit arbejde.

                           

Generelt om at være privatpraktiserende

Når du er privatpraktiserende, vil du normalt blive betragtet som selvstændig erhvervsdrivende. Det har den betydning, at du bliver omfattet af nogle andre regler, bl.a. i forhold til tavshedspligt, behandling af kundeoplysninger, skat, erstatning og arbejdsløshedsforsikring.

Må jeg være privatpraktiserende ved siden af arbejdet som offentligt ansat?

Ja, som udgangspunkt må du godt, så længe det er ”foreneligt med tjenesten”. Det vil blandt andet sige, at dit selvstændige bierhverv ikke må medføre interessekonflikter eller lægge for stort beslag på din arbejdskraft mv. Læs mere herom på side 37-38 i vejledningen ”God adfærd i det offentlige”.

Aftalen med kunden – er der krav til den?

En mundtlig aftale gælder på linje med en skriftlig. Det er dog tilrådeligt at indgå skriftlige aftaler for at undgå misforståelser og for at kunne bevise, hvad der blev aftalt, hvis der senere skulle opstå uenigheder. Du og kunden kan som udgangspunkt frit aftale, hvad der skal gælde, dog virker aftaleloven som et sikkerhedsnet ved urimelige aftalevilkår, se evt. § 36 i aftaleloven.

Journalføring – har jeg pligt til det?

Nej, der er ikke en sådan pligt, medmindre du og kunden aftaler dette.

En sådan pligt følger af sundhedslovgivningen og god forvaltningsskik, og ingen af disse regelsæt omfatter privatpraktiserende (audio)logopæder. Eksempelvis er der journalpligt i § 21 i autorisationsloven, nr. 731 af d. 8. juli 2019, men du er ikke omfattet af denne lov, da (audio)logopæder ikke har en autorisationsordning, men mere betragtes som undervisere end som sundhedspersoner.

Må jeg føre journaler og lignende?

Ja, det må du godt, men der er visse betingelser og begrænsninger.

I 2018 trådte en persondataforordning fra EU i kraft, der øgede beskyttelsen af persondata og indførte meget store bøder for overtrædelser. Forordningen kaldes også for GDPR, General Data Protection Regulation. Databeskyttelsesloven er den danske lov, der udmøntede forordningen.

Dem, der er forpligtet til at overholde loven, er alle, der håndterer persondata, bortset fra efterretningstjenesterne. Som privatpraktiserende er du også forpligtet af loven.

Databeskyttelseslovens regler er ganske omfattende. Her er alene omtalt de regler, der sandsynligvis har mest relevans for dig.

Loven går kort fortalt ud på, at indsamling, behandling osv. af oplysninger om kunderne skal have et sagligt formål, ikke gå videre end formålet kræver, og oplysningerne skal være korrekte. Oplysningerne må blandt andet heller ikke opbevares i længere tid end nødvendigt. Du har endvidere pligt til at oplyse kunden om, hvilke oplysninger du behandler og hvorfor.

Normalt behøver du ikke at læse loven for at vide, hvad du må og ikke må. Ofte er det tilstrækkeligt, hvis du blot bruger din sunde fornuft. Det er f.eks. indlysende, at det er nødvendigt og derfor sagligt at registrere oplysninger om kundernes navne og adresser for at kunne opkræve betaling. Det vil normalt også være nødvendigt – og derfor sagligt – at lave registreringer om brugerens udvikling, så du kan vurdere behandlingens effekt.

Hvis du vil registrere personnummer på kunden eller kundens barn, skal du have skriftligt samtykke hertil, se § 11, stk. 2, nr. 2 i databeskyttelsesloven.

Vil du være på den sikre side, skal det altid fremgå af aftalen med kunden, hvilke oplysninger du registrerer, og med hvilket formål, du registrerer dem.

Hvis du vil kommunikere med en kunde og giver personfølsomme oplysninger i mailen, skal du sørge for at det kan foregår via sikker mail, dvs. en krypteret forbindelse.

Du har også pligt til at sikre, at kundeoplysningerne ikke kommer i fremmede hænder. Det betyder bl.a., at du skal sikre din computer mod virus mv., hvis du gemmer kundeoplysninger i den.

Har jeg tavshedspligt, og kan jeg samarbejde med kommunen om en kunde?

Helbredsoplysninger, herunder oplysninger om talehandicap, er særligt fortrolige oplysninger og derfor særligt beskyttede.

Hvis en myndighed beder dig om at udlevere oplysninger om en kunde, bør du kun udlevere dem, hvis myndigheden henviser til en regel i en lov eller bekendtgørelse, der giver dig pligt til at udlevere oplysningerne – eller hvis du har samtykke fra kunden. Bedes du om at udlevere oplysningerne til andre, f.eks. til brug for forskning, specialer eller lignende, skal du altid sikre dig et skriftligt samtykke fra kunden først, evt. pr. mail. Det vil ikke altid være nok at anonymisere oplysningerne.

Har du brug for oplysninger om brugeren fra andre myndigheder, læger mv., fx om tidligere undersøgelser og behandlingstiltag, kan du bede kunden herom. Er det nødvendigt at bede andre om det, skal du altid bede om kundens samtykke. Der er dog nogle få undtagelser herfra. Modtager du fortrolige oplysninger om kunder eller deres børn fra en offentlig myndighed, kan myndigheden pålægge dig tavshedspligt efter straffelovens § 152a.

Du må naturligvis heller ikke offentliggøre persondata, såsom navne, adresser, personnumre mv. på f.eks. internettet. Hvis du ønsker at lægge en kunde eller brugers rosende omtale på din hjemmeside, så andre kan se, at din bistand nytter noget, skal du altid først aftale dette med vedkommende.

Du har pligt til at slette personoplysninger, så snart de ikke længere er nødvendigt at opbevare dem.

Har jeg pligt til at give klienterne aktindsigt?

Kunderne har efter punkt 63 i databeskyttelsesforordningen ret til indsigt i alle de personoplysninger om sig selv og umyndige børn, som du håndterer. De kan også kræve, at oplysningerne slettes, når de ikke længere er nødvendige.

Hvad med min ytringsfrihed?

Da du ikke er ansat, har du ytringsfrihed som alle andre borgere pga. grundlovens § 77. Det vil sige, at du fx kan stå frem offentligt med kritik af de offentliges tilbud eller mangel på samme, som dine kunder får. Dog med respekt for ovennævnte tavshedspligt og andres generelle rettigheder. Du må fx ikke bruge kundernes historier uden deres udtrykkelige samtykke.

Har du tidligere været offentligt ansat, ophører din loyalitets- og tavshedspligt ikke, blot fordi du er fratrådt. Men ansatte og tidligere ansatte har også ytringsfrihed om den viden, de får/har fået som ansatte. Blot skal du i det tilfælde understrege klart i din udtalelse, at du udtaler sig som privatperson. Gør du ikke det, skal du aftale indholdet af ytringen med arbejdsgiveren.  Du kan læse mere herom i den ovennævnte vejledning ”God adfærd i det offentlige”.

Behandlingen – er der regler om, hvilken form for behandling kunderne har krav på?

Som privatpraktiserende har du det, man kalder et professionsansvar. Det er et ulovbestemt erstatningsansvar, som er skærpet, fordi du er professionel inden for dit fag, og kunden ikke er det. Kunden betaler for dine tjenesteydelser og har derfor krav på, at dine behandlinger ikke afviger fra normen på området.

Det indebærer, at hvis det er almindelig kendt blandt (audio)logopæder, at behandling A virker på en bestemt talevanskelighed, og at behandling B ikke gør, kan det være erstatningspådragende at give behandling B. Hvis du har aftalt med kunden, at der skal bruges en bestemt behandlingsform eller lignende, er du naturligvis forpligtet til at overholde dette. Hvis du erfarer undervejs, at den aftalte behandlingsform ikke dækker behovet, skal du oplyse kunden herom og evt. ændre aftalen.

Du vil endvidere som fagprofessionel have en pligt til at oplyse kunden om den bedste behandling ud fra din viden og erfaring, når det er relevant. Du har ikke pligt til at vide alt om alt på dit område. Men ligesom en advokat har pligt til at hjælpe kunden bedst muligt og kan få erstatningsansvar, hvis han ikke gør det (og det ellers kan bebrejdes ham), har du også en lignende pligt.

Hvis du ikke mener at vide nok om behandlingen af en bestemt talevanskelighed, har du pligt til at oplyse kunden herom.

Forsikringer, moms, skat mv.

Når du starter som selvstændig, kan du søge hjælp mv. på Virksomhedsguiden.dk, som er en offentlig erhvervsfremmeplatform.

Der kan være mange forhold, du skal være opmærksom på, her nævnes alene nogle få. Du bør selv undersøge, om du skal ændre på noget vedr. skat og dine forsikringer, fx arbejdsløshedsforsikring og ansvarsforsikring.

  • Virksomhedsform

Hvis du opretter din virksomhed på den mest almindelige måde, som et personligt ejet firma også kaldet enkeltmandsfirma, hæfter du selv fuldt ud for kreditorers eventuelle krav.

Læs om virksomhedsformerne her.

  • Moms

ALF har omkring 2020 undersøgt mulighederne for hvorvidt man som privatpraktiserende kunne fritages fra moms. Der blevet lavet konkrete ansøgninger, og alle blev afvist. Hvis du dog selv ønsker at undersøge om du kan momsfritages, skal du kontakte Skat.

Hvis du er momspligtig, skal du først momsregistreres, når du omsætter for mere end 50.000 kr. (2014) årligt, se mere på Skat herom.

  • Betaler du andre for at hjælpe dig i virksomheden?

Hvis du gør det, skal du være opmærksom på, at du kan blive anset for at være arbejdsgiver, med alt hvad det indebærer af pligter – fx til at afregne skat, feriepenge osv. Kontakt Skat, hvis du er i tvivl.

  • Hvis du er arbejdsløshedsforsikret

Som a-kassemedlem gælder der særlige regler for dig, når du driver selvstændig virksomhed, og reglerne blev ændret den 1. oktober 2018

Ændringen betyder blandt andet, at man optjener dagpengeret og får beregnet dagpengesats på baggrund af indkomst fra arbejde og overskud af selvstændig virksomhed. Men overskuddet af virksomheden kan først medregnes, når det fremgår af den endelige årsopgørelse fra Skat, hvilket kan give problemer i visse situationer.

Hvis din virksomhed har et lavt overskud, og du i for lang tid forsøger at klare dig alligevel, risikerer du senere at få dagpenge med en meget lav sats eller slet ikke at kunne få dagpenge.

Du bør derfor altid få vejledning af din a-kasse om, hvordan du opnår dagpengeret, når du starter på at drive selvstændig virksomhed – uanset omfanget.

Driver du din virksomhed som et bierhverv, skal du opfylde særlige betingelser for at have ret til dagpenge og perioden, som du kan få dagpenge i, er kortere. 

Hvis du er medlem af Lærernes A-kasse (dlf-a), kan du ikke længere være forsikret der, men skal overflyttes til en af de mange a-kasser, der optager selvstændige. Se evt. siden Skift a-kasse.dk for at finde en anden a-kasse.