Offentlig ansat (audio)logopæder

Opdateret d. 28. maj 2020

af Eva Hansen, juridisk konsulent

Der er et utal af regler, der kan have relevans for dig som (audio)logopæd. Det er derfor ikke muligt udtømmende at redegøre for alt eller at redegøre for emnerne i detaljer. Meningen med denne vejledning er at give dig et overblik over de ting, der skønnes at være mest relevant for dig, så du kender dine egne rettigheder og pligter lidt bedre

 

Generelt om at være offentligt ansat

Som offentligt ansat har du pligter både over for borgerne og din arbejdsgiver.

Du har også rettigheder i din ansættelse, og de regler, der regulerer dit forhold til arbejdsgiveren, kan du læse mere om på beskæftigelsesministeriets side ”Oversigt over ansættelsesretlige love”.  Får du problemer i ansættelsen, kan du få hjælp i din fagforening. Er du ikke medlem af en sådan, er du normalt henvist til selv at finde og betale for en advokat.

Som offentligt ansat er du i udførelsen af dit arbejde forpligtet af de mange regler og love, der gælder for offentlige myndigheder. Bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven, reglerne om god forvaltningsskik mv.

Der er skrevne regler om blandt andet notatpligt, aktindsigt, partshøring og vejledningspligt, hvorefter du som offentligt ansat skal vejlede borgerne om deres rettigheder. Du har som ansat også pligt til at sikre, at sagsbehandlingsreglerne overholdes, herunder at borgerne får skriftlige afgørelser med begrundelse og klagevejledning.

Hver gang det besluttes, om et barn skal have specialundervisning eller ikke skal have det, skal afgørelsen meddeles skriftligt til forældrene. Se evt. §§ 23 og 24 i vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, nr. 11056 af 24. november 2015. Der er også ulovbestemte regler, der gælder offentlige myndigheder og dermed dig som ansat. F.eks. det såkaldte ’officialprincip’ om, at myndigheder i afgørrelsessager skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før afgørelse træffes. Det betyder blandt andet, at man i det omfang, det er muligt, skal undersøge årsagen til en borgers tale-/hørevanskelighed, før man træffer afgørelse om, hvilken indsats der er nødvendig.

På fagområdet, specialundervisning, er der desværre uforholdsmæssigt mange sagsbehandlingsfejl, hvor f.eks. borgere ikke har fået de nødvendige oplysninger om deres rettigheder, ikke er blevet hørt og inddraget i deres/deres barns sag, ikke har fået skriftlige afgørelser eller har fået afgørelser uden klagevejledning og fyldestgørende begrundelse. Det fremgår af kapitel 9 i denne årsrapport fra Klagenævnet for Specialundervisning, at der i 2019 var sagsbehandlingsfejl i fire ud af 10 kommunale sager.

Derudover kan anbefales vejledningen ”God adfærd i det offentlige”. Her kan du læse om dine egne rettigheder som offentligt ansat.

Må jeg være privatpraktiserende ved siden af arbejdet som offentligt ansat?

Ja, som udgangspunkt må du godt, så længe det er ”foreneligt med tjenesten”. Det vil blandt andet sige, at dit selvstændige bierhverv ikke må medføre interessekonflikter eller lægge for stort beslag på din arbejdskraft mv. Læs mere herom på side 37-38 i vejledningen ”God adfærd i det offentlige”.

Læs også ”Privatpraktiserende (audio) logopæder med private kunder” her på hjemmesiden.

Tavshedspligt, videregivelse af oplysninger, habilitet mv.

Du har tavshedspligt efter straffelovens § 152, forvaltningslovens § 27, og du må ikke uberettiget videregive oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, se forvaltningslovens § 28. Der kan være oplysninger og situationer, der ikke er omfattet af disse regler. Se side 19 – 21 i vejledningen ”God adfærd i det offentlige”, december 2017 hvis du vil vide mere herom.

Som offentligt ansat må du ikke være med til at træffe afgørelse i sager om borgere, som du har et nært forhold til. Er du fx med i et visitationsudvalg, som skal træffe afgørelse om bevilling af specialpædagogisk bistand til et af dine børnebørn, skal du erklære dig inhabil. Reglerne om inhabilitet er beskrevet på forståelig måde i ovennævnte vejledning.

Straffelovens kapitel 16 (§ 144 – § 157b) med overskriften ’Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.’ handler om alt det, offentligt ansatte skal afholde sig fra at gøre, da det er strafbare handlinger. F.eks. bestikkelse og ulovlig gavemodtagelse, som du også kan læse om i ovennævnte vejledning.

Ytringsfrihed

Du har som offentligt ansat ret til at ytre dig offentligt præcis lige som alle andre borgere.

Justitsministeriet skriver i denne vejledning, hvorfor det er vigtigt, at offentligt ansatte kender og bruger deres ytringsfrihed:

”Det er afgørende for et velfungerede demokrati, at offentligt ansatte deler deres viden i den offentlige debat. Offentligt ansattes deltagelse i debatten er ikke kun af betydning for den enkelte ansatte. Den er mindst lige så vigtig for samfundet, fordi offentligt ansatte – i kraft af deres særlige viden og erfaring inden for deres fagområder – kan være med til at højne det faglige niveau i den offentlige debat.” Din ytringsfrihed gælder derfor også kritiske ytringer om din arbejdsplads, eksempelvis normeringer. Dog skal du klart tilkendegive, at du udtaler dig som privatperson, medmindre du forinden har aftalt ytringen med din leder.

På trods heraf er mange bange for at bruge deres ytringsfrihed, når det gælder forhold på jobbet. Desværre med god grund, da det jævnligt giver ansatte problemer. Endvidere kan du som ansat opleve, at din leder forbyder dig at udtale dig kritisk offentligt, selvom lederen ikke lovligt kan gøre dette.

Nogle arbejdsgivere tror fejlagtigt, at det er et brud på den ulovbestemte loyalitetspligt at udtale sig kritisk om egne arbejdsområder, hvilket det ikke er. Dette fremgår bl.a. af to domme fra Folketingets Ombudsmand, FOB 1991.200 og FOB 1998.319.

Der er naturligvis også grænser for din ytringsfrihed, du må fx ikke i ytringer give oplysninger, der er omfattet af din tavshedspligt, bevidst give urigtige oplysninger om væsentlige forhold, komme med chikanøse ytringer og lignende. Din ytringsfrihed kan i visse tilfælde også begrænses af hensynet til offentlige myndigheders ”interne beslutningsproces og funktionsevne”, dog skal der iflg. Folketingets Ombudsmand i så fald være særligt tungtvejende grunde. Visse betroede ansatte kan have begrænset ytringsfrihed.

Du kan læse mere om emnet på Folketingets Ombudsmands hjemmeside her.

Loyalitets- og lydighedspligt

Endnu en ulovbestemt ansættelsesretlig regel er lydighedspligten, som følger af arbejdsgiverens ledelsesret. Lydighedspligten betyder, at du skal gøre det, som din arbejdsgiver beder dig om

Men dette gælder ikke ved klart ulovlige ordrer.

Hvis du kommer i en situation, hvor du får en ulovlig ordre eller er i tvivl om, hvorvidt en ordre er lovlig, bør du altid kontakte din fagforening, før du gør noget andet. Du kan læse mere om ulovlige ordrer på side 9 – 11 i vejledningen ”God adfærd i det offentlige”, december 2017.

Vær også opmærksom på, at en del offentlige myndigheder har oprettet whistleblower-ordninger, som du kan bruge, hvis du har viden eller begrundet mistanke om ulovligheder. Københavns Kommune har oprettet en sådan ordning, du kan læse om her.