Oversigt over specialeforedrag på ALF’s efteruddannelseskursus på Nyborg Strand den 26. – 28. marts 2012

Der er ikke tilmelding til specialeforedragene. Lokaler oplyses ved skiltning foran ALF’s bureau på Nyborg Strand.

Mandag 13.00-13.45

1. 
Dynamisk testning
Anna Steenberg Gellert
Ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, cand. mag. i audiologopædi og dansk som fremmed- og andetsprog. 

Oplægget indeholder en introduktion til dynamisk testning med eksempler fra afsluttede danske forskningsprojekter samt en præsentation af en kommende langtidsundersøgelse med børn fra 0. til 2. klasse. I den nye undersøgelse indgår dynamiske test af ordforråd, fonologisk opmærksomhed og afkodning foruden en række traditionelle test af læsning og læseforudsætninger. Det skal afdækkes, om inddragelse af de dynamiske test kan forbedre mulighederne for tidlig identifikation af børn med forøget risiko for udvikling af alvorlige læsevanskeligheder. 

2.
Dansksprogede børns fonologiske udvikling
Marit Carolin Clausen, cand.mag. i audiologopædi

Normative data omkring børns sprogtilegnelse er af stor betydning for den logopædiske praksis, da man igennem disse data kan opnå en objektiv viden omkring, om et barns sprogtilegnelse er normal, forsinket eller afvigende. Normative data har i de sidste år fået mere og mere betydning i logopædiens verden i takt med et øget krav om evidens-baseret praksis. Inden forskningsbaserede udredningsmaterialer og undervisningsmetoder dog kan blive implementeret i den logopædiske praksis, kræves det at normative data bliver samlet ind for de forskellige delområder af børns sprogtilegnelse. Dette er blevet gjort for dansksprogede børns fonologiske udvikling ved at teste 80 børn i alderen 2;0-5;11 børn med en ny billedbenævnelsestest. Den teoretiske baggrund for undersøgelsen, metoden og resultater samt de normative datas betydning for dansk logopædisk praksis vil blive præsenteret og diskuteret i dette foredrag. 

3.

Virker den? En undersøgelse af cyclesmetodens effekt

Sahra Mengal, talehørepædagog

Der findes adskillige interventionsmetoder til behandling af børn med fonologiske vanskeligheder. En af disse metoder er cyclesmetoden, som bruges til behandling af børn med moderate til massive fonologiske vanskeligheder. Men hvilken effekt har den egentlig? En single subject undersøgelse blev gennemført for at undersøge metodens effekt. I oplægget vil resultaterne fra denne undersøgelse blive præsenteret og diskuteret. 


Tirsdag 13.00-13.45

1. 
Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt
Masterprojekt af Ida Marie Holm

Masterprojektet omhandler hvorledes logopæder tillægger deres specialpædagogiske praksis betydning og hvilke konsekvenser det har for børn i sproglige vanskeligheder og deres muligheder for at være inkluderet i almenmiljøet.
Formålet med projektet er at analysere hvorvidt, det er muligt at udvikle inkluderende praksis på grundlag af eksisterende praksis.
Projektet konkluderer, at der i eksisterende praksis er inkluderende aspekter og projektet argumenterer for, at konsultativ tilgang og organisatorisk læring er mulige udviklingsveje. Desuden angiver projektet nødvendigheden af det dobbelte blik, hvor logopæden både kan indtage et individperspektiv og et relationelt perspektiv og dermed bidrage til at gøre det særlig behov, det enkelte barn i sproglige vanskeligheder har, til en del af almenmiljøet. 


Onsdag 9.00-9.45

1. 
Køn, stemme, identitet
Logopæd Nicolai Østenlund, cand. mag. og kønsforsker og sygeplejerske Svala Vagnsdatter, cand. mag.

Stemmen og talen åbner for omverdenens forståelse af den talenes identitet. Lytteren danner sig gennem talen et billede af alder, personlighed, (ud-)dannelse, helbred og geografiske, sociale og etniske tilhørsforhold. Vi får også gennem talen informationer, vi automatisk sætter i forbindelse med køn og seksualitet. Oplægget koncentrerer sig om relationerne mellem køn, stemme og identitet.

Af omverdenen bliver vi fra fødslen kategoriseret socialt og juridisk efter de kønstegn, vores kroppe fremviser. Kønnet er således ikke noget personligt anliggende, men noget der i høj grad er med til at placere os i det omkringliggende samfund. Vi opdrages til at tro, at drenge og piger føler, tænker og lærer forskelligt.

Hvad sker der, når det biologiske eller sociale køn opløses og stemmen ikke opfattes som retvisende i forhold til det umiddelbart opfattede køn? Hvad er vores forventninger til en mands stemme? Hvordan bør en kvinde lyde?

Omverdenens forventninger til sammenhæng mellem stemmen og de øvrige kønskrakteristika kan være både begræsende og befriende. Hvordan kan logopæden hjælpe klienter med stemme- og taleproblematikker, der relaterer sig til køn, og hvor stemme, krop eller psyke svæver i kønnets gråzone?

2. 
Danske børns grammatiske udvikling
Pia Thomsen, lektor, ph.d., Studieleder Audiologi og Logopædi, Syddansk Universitet

Oplægget omhandler danske børns tidlige tilegnelse af verber og grammatik og tager udgangspunkt i min ph.d. afhandling: Verber: Broen mellem isoleret leksikon og kompleks grammatik – en longitudinel undersøgelse af fire danske børns verbaltilegnelse og grammatikaliseringsproces fra 1;01 til 2;05 år . 
Afhandlingen er en empirisk længdeundersøgelse af fire danske børns helt tidlige sprogudvikling – med fokus deres dynamiske tilegnelse af verber og grammatik. Hvad kan børnene sige, hvad lærer de i denne periode, hvordan bliver deres sprog mere og mere komplekst – og hvordan bliver de i stand til at udtrykke flere og flere relationer mellem personer, genstande og handlinger. Kort sagt, hvad sker der sprogligt, og hvordan gør de? Hvilke kognitive, psykolingvistiske og sproglige processer er involveret? Undersøgelsens resultater perspektiveres til den logopædiske praksis og interventionsplanlægning.