Kursusprogram for Audiologopædisk Forenings efteruddannelseskursus på Hotel Nyborg Strand 2012

Hovedparten af programmets foredrag falder indenfor følgende temaer: 

1. Høretab
2. Tværprofessionelt samarbejde
3. Senhjerneskadede
4. Børnelogopædi – hukommelse

Mandag d. 26. marts 2012 

Kl. 9:00 – 10:15 Ankomst og indkvartering
Man kan først påregne at få værelserne fra kl. 14.00

Kl. 10.15 - 10.30
Velkomst og praktiske oplysninger

Kl. 10.30 - 12.00
01 Indledningsforedrag
Michael Ejstrup, ph.d.

Dialekter over sø og land - forstår du, hvem jeg er…
Vi har både smag og fine fornemmelser, når talen falder på sprog. Især når det drejer sig om andres talesprog.
Skoler og medier har i flere århundreder brugt københavnsk som rettesnor for rigtigt og forkert dansk; uden at skelne klart mellem skrift- og talesprog. Uden for det københavnske voldsystem findes stadig mange udgaver af dansk talesprog, som vi plejer at kalde dialekter. 
Dialekterne trives, og giver sig også i 2012 til kende i vores almindelige talesprog i alle egne af Danmark. Det må vi tage alvorligt, og mangfoldigheden må have en bedre og mere fremtræ¬dende plads i dansk sprogfor¬ståelse og sprogforskning. Det har betydning for både selvværd, identitet, demokrati og børns sprogtil¬egnelse, at vi respekterer dialekterne i Danmark og holder op med at gå og fortælle, at de er døde. De lever, og de er en del af vores daglige selvforståelse.
Der er aldrig kommet noget godt ud af at pege fingre ad noget, som i den grad er en integreret del af vores kultur og identitet. Michael Ejstrup er ph.d. fra Syddansk Universitet med en afhandling om danske tale¬sprog i starten af det tredje årtusinde. Han arbejder som sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journa¬list¬højskole i Aarhus.

Kl.12.00 - 13.00
Frokost

Kl.13.00 - 13:45
02 Specialeforedrag. Åben adgang – tilmelding ikke nødvendig. Se oversigt over specialeforedrag her 

Kl.14.00 - 17.00

03 Björn Lyxell, professor i psykologi, biträdande föreståndere för Linnécentrum HEAD 
Birgitta Sahlén, professor, leg logoped

Kognitiv, språklig och kommunikativ utveckling hos döva och hörselskadade barn med cochleära implantat och/eller hörapparat

Föredraget kommer att handla om kognitiv utveckling som en funktion av auditiv stimulering hos döva och hörselskadade barn (5 – 10 år) med cochleära implantat (CI) och/eller hörapparat. Föredraget kommer också att handla om hur kognitiv utveckling är relaterad till utveckling av olika aspekter av läsförmågan (läsförståelse och ordavkodning). Kognitiva förmågor är den typ av förmågor som vi använder då vi tar emot, tolkar och producerar (t ex tal eller skrift) information från omvärlden och då vi utnyttjar våra minnen. Föredraget kommer att handla om tre specifika kognitiva förmågor; arbetsminne, lexikala färdigheter och fonologiska förmågor. Valet av dessa tre förmågor är betingad av att de är viktiga kognitiva förmågor ("byggstenar") i varje form av språklig och kommunikativ aktivitet. Fokus kommer att ligga på hur de utvecklas i jämförelse med hörande barn och hur de är kopplade till utveckling av läsförmåga och andra komplexa aktiviteter som förmågan att berätta i tal och skrift. Även relationen kognition och frågestrategier i samtal mellan barn med hörselskada och normalhörande kompisar tas upp. Utvecklingen av mentaliseringsförmågan (Theory-of-Mind) kommer att behandlas och diskuteras i relation till hörande barn med typisk utveckling. Vi kommer också att diskutera frågan om kognitiv intervention och om kognitiv (främst fonologisk) träning hos döva och hörselskadade barn utifrån egna resultat från en fonologisk träningsstudie. Föredraget kommer också att handla om kognitiv och språklig utveckling hos barn med specifika diagnoser som t ex Usher´s syndrom och dövblindhet.

Kl. 14.00 - 17.00
04 Ansatte på Hammel Neurocenter

Logopædi i tværfagligt samarbejde om senhjerneskadede

På Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) indgår logopædi på mange forskellige måder i det tværfaglige samarbejde. Oplægget vil præsentere tre former for logopædisk intervention: Constraint Induced Language Therapy (CILT), kommunikationsudredning hos bevidsthedssvækkede patienter (KOMUS) samt udvikling af forudsætninger for kommunikation hos intuberede patienter (UFK). Hovedvægten i oplægget vil ligge på CILT. 
Oplæg af: Lisbeth Frølund og Inger Steensig
CILT: Logopæderne på RHN har gennemført et forskningsprojekt, hvor CILT er brugt som metode til sprogtræning hos apopleksipatienter med afasi i den subakutte fase. Oplægget vil indeholde resultater fra forskningsprojektet, overvejelser omkring metoden og implementeringen af denne.
Oplæg af: Lone Baun Madsen og Eva Nordentoft
KOMUS: På RHN har logopæder i samarbejde med andre faggrupper udviklet KOMUS, der er et struktureret redskab til udredning af kommunikation samt udvikling af kommunikationsstrategi hos bevidsthedssvækkede patienter. Oplægget vil beskrive KOMUS og formidle erfaringer med metoden. 
Oplæg af: Anne Hansen Hjorth og Hanne Jantzen
UFK: På RHN er udvikling af forudsætninger for kommunikation hos intuberede patienter en kerneydelse. Logopæderne arbejder tæt sammen med andre faggrupper i fælles tilgang og træning. Oplægget vil indeholde case gennemgang med FEES (Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen). 

Kl. 14.00 – 17.00
05 Turid Helland, Logoped, Professor, Department of biological and medical psychology, University of Bergen, Norway

“Predicting Dyslexia at Age 11 from a Risk Index Questionnaire at Age 5” – OBS foredraget foregår på norsk

"Ut med språket!" er en longitudinell studie som har fulgt en gruppe barn i fra de var 5 til 12 år fra fire kommuner i Norge. To av hovedmålene for prosjektet var å finne tidlige risikofaktorer for utvikling av dysleksi og å finne metoder for tidlig intervensjon. Et grunnleggende prinsipp for utvelgelse av barna til en risikogruppe var at dysleksi ikke kan forklares ut fra én vanske alene, men fra en sammensetning av flere ulike faktorer, som arvelighet, vansker med språkprosessering og verbalt eller visuelt arbeidsminne. Et enkelt spørreskjema utfylt av foresatte og førskolelærere da barna var 5 år, viste seg å gi en god predikasjon på hvem som utviklet dysleksi da barna var 11 år. Barna ble fulgt opp med årlig språklig og nevrokognitiv testing, og jeg vil snakke om utviklingstrekkene som underbygger de resultatene vi kom fram til.
Resultatene er bl.a. publisert i to internasjonale tidsskrift:
Helland, T., Plante, E., & Hugdahl, K. (2011). Predicting Dyslexia at Age 11 from a Risk Index Questionnaire at Age 5. Dyslexia, 17(3), 207-226.
Helland, T., Tjus, T., Hovden, M., Ofte, S. H., & Heimann, M. (2011). Effects of Bottom-Up and Top-Down Intervention Principles in Emergent Literacy in Children at Risk of Developmental Dyslexia: A Longitudinal Study. Journal of Learning Disabilities, 44(2), 105-122.

Kl. 18.00
Aftensmad 

Kl. 19.30 -…
Audiologopædisk Forenings ordinære generalforsamling
Mød op på generalforsamlingen – tag del i debatten.

 

Tirsdag d. 27. marts 

Kl. 8:30 – 9:00 kaffe/te og ½ rundstykke til endagskursister

Kl. 9.00 – 12.00
06 Mette Gudman Henriksen og Connie Cramer Jensen, faglige konsulenter, hørehandicap. Servicestyrelsen, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS).

Inkludering af børn og unge med høretab – dialog om tendenser og udfordringer 

Kommunerne vælger i højere grad at inkludere børn og unge med høretab i almene dagtilbud og grundskoler. De kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud har i den forbindelse til opgave at udrede, tilrettelægge og yde specialpædagogisk bistand efter behov. PPR er ofte en gennemgående figur for en familie med et barn med høretab indtil den unge bliver 18 år. Det giver nogle unikke muligheder for at tilrettelægge en kvalificeret og sammenhængende inklusionsindsats i et samarbejde med forskellige fagpersoner. 

Disse vilkår efterlader et behov for at diskutere, udvikle og dele viden om, hvilke forudsætninger, kompetencer og samarbejde der er nødvendig, for at inkludering af børn og unge med høretab kan lykkes.

Hvad skal der til for at skabe sammenhæng og samarbejde?
Hvilken viden og hvilke kompetencer er der brug for i praksis? 
Hvilken form for samarbejde er der brug for – og med hvem?

Oplægget vil kredse om disse spørgsmål, præsentere forskellige perspektiver på tendenser og udfordringer, og invitere til dialog med afsæt i ”Oplæg til dialog: Uddannelse & opkvalificering, nye krav til professionelle kvalifikationer i kommunale tilbud til børn med høretab”(2010), virkningsevaluering af ”Vejledning til skolen – elever med høretab i folkeskolen” (2011 ) samt erfaringer fra dialogmøder mellem UU, PPR og specialkonsulenter (2011 ). 
Rapport udgives ultimo 2011
2 Rapport udgives ultimo 2011

Kl. 9.00 – 12.00
07 Steen Juul Hansen, Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde, VIA UC.
Tværprofessionelt samarbejde
Er det vigtigt at kunne samarbejde i den offentlige sektor? Er det vigtigt at kunne samarbejde på tværs af organisatoriske grænser og på tværs af fagområder? Kan det overhovedet lade sig gøre, at praktisere tværprofessionelt samarbejde, hvor forskellige professioner forstår hinanden og samarbejder om at sætte borgeren og klienten i centrum?
Tværprofessionelt samarbejde er et vigtigt begreb både i den private og i den offentlige sektor. Den offentlige sektor er præget af store og komplekse organisationer. De er som hovedregel præget af arbejdsdeling og specialisering såvel horisontalt og vertikalt. Arbejdsdeling og specialisering medfører et behov for at samarbejde og koordinering mellem forskellige organisatoriske enheder og professioner. Et behov for tværprofessionelt samarbejde.
Man kan diskutere, hvad tværprofessionelt samarbejde er, og man kan diskutere om tværprofessionelt samarbejde overhovedet er muligt i moderne offentlige serviceorganisationer. De ansatte i de offentlige organisationer er som regel professionelle og tilhører en profession. Professioner er udtryk for faglig specialisering, og professioner er blandt andet kendetegnet ved, at de har deres egen specialiserede faglige viden. En faglig viden og et fagsprog, som beskriver samfundet og dets problemer på en bestemt måde. Det er derfor nærliggende at spørge om de forskellige professioner kan kommunikere med og forstå hinanden? 
Den offentlige sektor er præget af mange og modsatrettede interesser. Typiske interessenter er politikerne, forvaltningen og den centrale administration, den enkelte serviceorganisation, de forskellige professioner i den offentlige sektor samt brugerne og deres pårørende. De mange interessenter skaber et krydspres, som det kan være svært at håndtere for den enkelte serviceorganisation og for den enkelte medarbejder. Modsatrettede interesser, krydspres og forskellige måder at kommunikere om klienterne og deres problemer kan gøre tværprofessionelt samarbejde vanskeligt.

Oplægget vil forholde sig til ovenstående problematikker ud fra en teoretisk vinkel. Oplægget vil også indeholde praktiske eksempler på at tværprofessionelt samarbejde er vanskeligt.

Kl. 9.00 – 12.00
08 Ray Wilkinson
Neuroscience and Aphasia Research Unit
University of Manchester 

Improving conversation in acquired language disorders: 
An interaction-focused intervention approach in aphasia therapy

In recent years within aphasiology there has been an increased focus on conversation. Conversation is the main form of language use and face-to-face communication in everyday life and an arena in which relationships and social identities are constituted and maintained. As such, it is within conversation that the effect of aphasic impairments on language use, functional communication and psychosocial functioning is most visible and disabling in daily living. This realization has had two main impacts on aphasia therapy. The first is that improvement in conversation is now seen as an important therapy outcome, whether that therapy targets linguistic impairments, improved communication strategies or increased psychosocial functioning. The second impact is that aphasia therapy has developed methods for focusing directly on conversation. 

In this talk I will provide an overview of these recent developments. In particular I will focus on the second of these, discussing the implementation and evaluation of interaction-focused intervention i.e. therapy which aims to improve the everyday conversations between people with aphasia and their significant others, such as spouses. Through the presentation of case studies I will describe how targets for intervention are chosen, how therapy is carried out with people with aphasia and their significant others, and how possible improvements are evaluated. I will also discuss how these developments are being implemented in everyday clinical practice through resources such as SPPARC (Supporting Partners of People with Aphasia in Relationships and Conversation). Finally, I will present current research which is expanding this work into disorders other than aphasia and languages other than English. 


Kl. 9.00 – 12.00
09 Dorothy Bishop, Professor of Developmental, Department of Experimental Psychology, University of Oxford


(a) "What causes language disorders in children?" 
When a child has difficulty learning to talk, people often assume that the parents are to blame. Most children learn easily, and so it is natural to think that the child must just not have the right language input. Studies of children with specific language impairment (SLI), however, challenge this assumption. In general, language problems are not caused by a poor language environment, or by minimal brain damage around the time of birth. There is good evidence for a genetic contribution to the risk for SLI, but this is complex. It is unusual for a single genetic mutation to be involved; rather, it seems that many small effects of genes add together and combine with environmental factors to create risk for SLI. It is important to recognise that discovery of a genetic basis for language impairment does not mean that it cannot be treated.
Reference: Bishop, D. V. M. (2009). Genes, cognition and communication: insights from neurodevelopmental disorders. The Year in Cognitive Neuroscience: Annals of the New York Academy of Sciences, 1156, 1-18.


(b) "Learning difficulties in oral and written language in children with SLI"
For many years, children with language impairments were treated separately from children with reading difficulties (dyslexia): speech and language therapists focussed on SLI, whereas teachers and psychologists dealt with dyslexia. However, the more we discover, the clearer it becomes that this distinction is unhelpful. Most children with dyslexia have problems with the phonological aspects of language, and the dividing line between dyslexia and SLI is not clearcut. I will consider how insights from the study of language impairments can help with assessment and intervention for children with reading difficulties, and vice versa.
Reference: Bishop, D. V. M. (2006). What causes specific language impairment in children? Current Directions in Psychological Science, 15, 217-221.


Kl. 12.00 - 13.00
Frokost

Kl. 13.00 – 13.45
10 Udstillerforedrag
Annonceres foran ALF’s bureau. Åben adgang – tilmelding ikke nødvendig

Kl. 13.00 - 13.45

Specialeforedrag. Åben adgang – tilmelding ikke nødvendig. Se oversigt over specialeforedrag her.

Kl. 14.00 – 17.00
11 Minna Sandahl, CI-koordinator på Vestdansk CI Center, Aarhus Universitetshospital 

Pædiatrisk cochlear implantation – indførelsen af nye kliniske retningslinjer og implikationer heraf

En arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen har udarbejdet og vedtaget en protokol vedrørende ”Kliniske retningslinjer for pædiatrisk cochlear implantation i Danmark – udredning, operation, efterbehandling og monitorering”, som er trådt i kraft med virkning fra 1. januar 2011.
Disse retningslinjer betyder, at den initiale auditive efterbehandling efter CI-operation på børn kommer til at foregå på CI-centrene og varetages af audiologopæder med specialviden inden for området. Det er vedtaget, at denne efterbehandling varer det første år efter operationen, og at den gælder for børn under 18 år, som bliver implanteret første gang. 

Oplægget beskriver baggrunden for at få den auditive efterbehandling forankret på CI-centrene med udgangspunkt i de resultater, som vi har set på området de senere år. Tilgangen og principperne bag den auditive efterbehandling vil blive ridset op. Oplægget vil komme ind på, hvad de nye retningslinjer kommer til at betyde for børn og forældre, og hvordan en tættere monitorering af udbyttet skal sikre mere optimale forskningsbetingelser. 

Genoptræningen foregår i tæt samarbejde med kommunerne, som står med det primære ansvar for børnene. I oplægget beskrives en organisering af samarbejdet. Endelig vil der blive lejlighed til at præsentere sidste nyt på området. 


Kl. 14.00 – 17.00
12 Aase Hjort (PPR Hvidovre) og Jannie Østergaard Nielsen (PPR Hillerød)

Nye vinde - nye veje. Om ændringer af talepædagogens rolle, kompetencer og praksis.

I de sidste par år er der blæst nye vinde gennem det talepædagogiske landskab på børneområdet. 
I dag er det ikke længere tilstrækkeligt for talepædagogen at være en god underviser. Nu kræves det også, at hun kan fungere som proceskonsulent - ofte i et tværfagligt samarbejde. I hvilken retning blæser de nye nye vinde - hvilke diskurser brydes? 
Hvad betyder det for vores selvforståelse som talepædagoger - og hvilke yderligere kompetencer skal vi tilegne os? På hvilken måde ændrer det vores praksis? Hvor fører de nye veje børnelogopædien hen?

Kl. 13.00 – 17.00 – OBS – Bemærk starttidspunkt!

13 Oplæg ved Magaretha Bülow og efterfølgende paneldiskussion om dysfagi i logopædisk regi

Dysfagi et fagområde, som internationalt varetages af logopæder, og i Sverige er man langt fremme indenfor dette område. I Sverige arbejder logopæder i dag med dysfagi, og området er efterhånden også implementeret i universitetsuddannelserne. Derfor har ALF inviteret Margaretha Bülow Ph.D, SLP, Diagnostic Centre of Imaging and Functional Medicine & Dpt of Neurology (logopæd, og arbejder i det daglige med dysfagi) til oplæg og efterfølgende paneldiskussion om dysfagiens fremtidige rolle for logopæder. 


13.00 – 14.30 
Margareta Bülow, Ph.D. SLP, Diagnostiskt centrum för bild och funktionsmedicin
Skånes universitetssjukhus, Malmö, Sverige E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Dysfagi

Att diagnostisera och behandla personer drabbade av dysfagi kräver i de allra flesta fall multidisciplinär team samverkan. Ett gott samarbete mellan olika yrkeskategorier är av stort värde för att kunna ge bästa hjälp vid sväljningsproblem. 

I Sverige ingår i logopedens ansvarsområde att ta hand om personer med oro-pharyngeral dysfunktion och att utifrån de förutsättningar som finns skapa en säker och effektiv sväljning för att undvika allvarliga komplikationer. Exempel på komplikationer kan vara aspiration, kvävningsanfall, aspirationspneumonier och i vissa fall även sväljningsskräck. Goda kunskaper i sväljningens anatomi och fysiologi är nödvändigt för att kunna ge adekvat behandling.

Bland de olika diagnoser svenska logopeder arbetar med har Svenska Logopedeförbundet bedömt att dysfagi har prioritet 1. 

14.30 - 17.00
Paneldiskussion:

Margareta Bülow, Ph.D. SLP
Annette Kjærsgaard, MSc OT, Ph.D.stud.
Karin Lambertsen, ledende overlæge, Aalborg Sygehus (ØNH)
Eva Jensen, cand.mag. i audiologopædi, CRS
Jytte Isaksen, cand.mag. i audiologopædi, ph.D. stud v. SDU, form. FUA
Karina Skovgaard Wyburn, SLT, Glasgow

Dysfagi er ikke officielt en del af pensum på uddannelsen til logopæd i Danmark i dag, og der udbydes for nuværende ingen kurser i DK om dysfagi udredning og undervisning, som henvender sig direkte til logopæder. I praksis konfronteres logopæder dog ofte med dysfagi-klienter, men virkeligheden er, at det i Danmark i overvejende grad er ergoterapeuter, der varetager dette fagområde i det daglige. 

Det er beskrevet i CPLOL – Dysphagia review 2004-2005 - at de logopæder i DK, der arbejder med dysfagi, gør det af tilfældige årsager, eller fordi de har en personlig interesse i det. CPLOL og IALP medtager spise og synkevanskeligheder som en del af logopædiens kerneområde, og derfor bør vi måske også i Danmark anerkende det som logopædisk arbejdsområde i forhold til tale og kommunikationsvanskeligheder. I DTHS-regi, som er en sammenslutning af ledere fra institutioner, der arbejder med rehabilitering af borgere med tale- høre- og synsproblemer, har man på talesøjlemøde d. 29.01.10 besluttet, at alle landets Tale og Høre Institutter bakker op om at få mere dialog på området. 

Derfor kunne et mål på sigt være at få dysfagi sat på pensum på de logopædiske uddannelser samt opfordre til udbud af relevante kurser for danske logopæder. Det er dog påtrængende at få specificeret i hvilket omfang og overfor hvilke klientgrupper en logopædisk indsats på dette område er oplagt. Hvordan koordinerer vi samarbejdet med andre tværfaglige grupper? ALF inviterer derfor til en paneldiskussion med fokus på at få sat DYSFAGI på dagsordnen: 

ALF håber, at vi med denne paneldiskussion kan være med til at sætte fokus på dysfagi.

Kl. 14.00 – 17.00
14 Tracy Alloway. Professor. University of North Florida

Working Memory: The New Intelligence
We are on the cusp of a new scientific revolution in understanding how the brain works. Working memory, our ability to remember and manipulate information, is at the centre of this revolution. 

Working memory is our brain’s post-it note. We use those little yellow slips of paper to make mental scribbles of information we need to remember and work with. Can we increase our working memory space? Brain training is a growing and exciting new area in scientific research. In particular, there is a lot of evidence of our brain’s plasticity: that it can actually change—shrink or grow—depending on what we do. For example, there are studies that show that taxi drivers’ brains "grow on the job" as they build up the detailed information they need to navigate around a city. This has powerful implications for learning. If our brains keep growing as adults, it is so much more important to train our children’s brains while they are still developing. Research findings show that by using memory training to challenge the minds of young learners, a direct impact can be seen on their attainment and concentration in school and for their future. 

Kl. 19 - …… ?
Festmiddag

Onsdag d. 28. marts 


Kl. 8:30 – 9:00 kaffe/te og ½ rundstykke til endagskursister

Kl. 9.00 - 10.00
15 Udstillerforedrag. Annonceres foran ALF’s bureau. Åben adgang – tilmelding ikke nødvendig

Kl. 9.00 – 9.45 
16 Specialeforedrag. Specialeforedrag. Åben adgang – tilmelding ikke nødvendig. Se oversigt over specialeforedrag her

Kl. 10.00 – 13.00 
17 Susanne Carstensen, cand.mag audiologopædi 
Jesper Dammeyer, cand.psych, ph.d.

Pragmatisk sprogudvikling hos førskolebørn med CI

Der er relativ god viden om børn med CI’s sproglige udvikling. Dog er der i den internationale forskning kun beskrevet meget lidt om den del af den sproglige udvikling, som ligger ud over sætningsniveauet, dvs. den pragmatiske sprogudvikling. Oplægget beskriver nogle af de resultater, der er fremkommet ved et fire år langt følgestudie af seks førskolebørn med CI. Børnenes sproglige udvikling er observeret og analyseret kvalitativt og kvantitativt i forhold til sociale og kommunikative kompetencer. Resultaterne peger på, at børnene udvikler gode talesproglige kompetencer i løbet af den fireårige periode, men at børnene kan have brug for støtte til udvikling af dialogiske kompetencer og andre pragmatiske sider af sproget. Bl.a. har børnene brug for støtte til at være social responsiv i kommunikationen og bevare lysten og troen på at kunne kommunikere. Børn med CI’s sproglige udvikling koblet til temaer som psykosocial trivsel, kommunikativ self-efficacy og Theory of Mind vil blive behandlet. Der gives eksempler på, hvordan børnene kan støttes audiologopædisk i forhold til den pragmatiske sprogudvikling. Bl.a. redegøres for ideerne bag et kommunikationsværksted, hvor barnets sproglige udvikling ses i sammenhæng med forældrenes støtte, samvær med andre børn, social trivsel og leg.


Kl. 10.00 - 13.00
18 Ingrid Aichert
Clinical Neuropsychology Research Group
Neuropsychological Department, City Hospital München, Germany
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

From theory to practice: theory, assessment and treatment in Apraxia of speech

Apraxia of speech (AOS) is defined as an impairment of the phonetic encoding stage of the speech production process, where speech motor programs are accessed (e.g., Ziegler, 2002). The patients produce phonemic errors, phonetic deviations and prosodic abnormalities. Furthermore, they show difficulties in initiating speech, which is evident for example in articulatory groping behaviours. The speech disorder can affect the communication abilities of the patients in very different ways: for example, whereas severely impaired patients are strongly limited in their verbal output, patients with very mild AOS may be completely intelligible, but often suffer from a slow and unnatural speaking mode. Clinically it is often not easy to differentiate AOS from dysarthria and phonological aphasic disorders. For treatment, a number of different methods have been described which mostly focus on the improvement of spatial and temporal aspects of speech production (Wambaugh et al., 2006). 
In my talk I will gap the bridge between theoretical aspects of AOS (symptoms, pathomechanism) and clinical consequences for assessment and treatment in these patients. I present data from our own studies focussing on factors influencing the speech production abilities of apraxic speakers (e.g., syllable frequency, word stress). I will also embark on the question of which treatment targets should be chosen to obtain optimal treatment effects in the rehabilitation of patients with AOS (e.g., Aichert & Ziegler, 2008). 

Aichert I. & Ziegler W. (2008). Learning a syllable from its parts: Cross-syllabic generalisation effects in patients with apraxia of speech. Aphasiology, 22, 1216-29.
Wambaugh, J. L., Duffy, J. R., McNeil, M. R., Robin, D. A. & Rogers, M. A. (2006). Treatment guidelines for acquired apraxia of speech: A synthesis and evaluation of the evidence. Journal of Medical Speech-Language Pathology, 14, xv-xxxiii.
Ziegler, W. (2002). Psycholinguistic and motor theories of apraxia of speech. Seminars in
Speech and Language, 23, 231-243


Kl. 10.00 - 13.00
19 Elisabeth H. Wiig, Ph.D.

Multi-Perspective Assessment of Language Disorders and Associated Executive Dysfunctions

This seminar will discuss the use of the new CELF-4 Scandinavian Language for language and communication assessment and intervention planning for children and adolescents. CELF-4 uses a comprehensive multi-level process model for evaluating language disorders in school-age children. The presentation will address three different assessment perspectives, (1) Clinical/Linguistic, (2) Brain-behavior/Neuropsychological, and (3) Educational. The CELF-4 Scandinavian version, supplemented by CELF-4 English, will be used to provide illustrations. The clinical/linguistic language perspective will focus on diagnosis, eligibility, interpretation and translation of diagnostic test results to clinical and inclusive classroom or therapeutic intervention. The brain-behavior perspective will focus on assessing underlying neuropsychological and executive-control functions. An introductory overview of executive functions, among them attention, working memory, word retrieval and set shifting, will be provided. The results will be translated to intervention and classroom accommodations/enhancements. The educational perspective will focus on assessment with formal tests of literacy, illustrated with content from the new CELF-5 English, and observational rating scales (ORS). The outcomes will be related to inclusive language and literacy intervention. The seminar concludes with questions-and-answers from the audience. Participants will have the opportunity to ask for clarifications as needed. The presentation will be given in English, but questions or clarifications can be requested in Danish


13.00
Sandwich og afrejse