Praksisfortællinger og fagets historik

ALF 90 år - fødelsdagsberetninger

Bestyrelsen i ALF har bedt en række personer med tilknytning til Audiologopædisk Forening og/eller det audiologopædiske arbejdsområde om at skrive en lille fortælling til ALF. 
I december måned skriver Bente Reimann Jensen, formand.

Tidligere beretninger:

Januar - Per Nielsen, formand 2003-2009

Februar - Birgitte Franck, formand 2001-2003

Marts - Steen Fibiger, forskningsbibliotekar, ph.d.

April - Torben Thuesen, direktør for Specialpædagogisk Forlag

Maj - Bent E. Kjær, formand 1979-1989 og 1991-2001

Juni - Torben West, formand for DTHS (2006 – 2013) og forstander på CHK

September - 

Erik Cloyd Ebsen, formand for Foreningen af TaleHørelærere i Folkeskolen (FTHF)

Oktober - Jytte Isaksen, ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet, formand for FUA

November - Helle I. Bylander, Bestyrelsesmedlem 2006 --->

 

 

 

December:

90 år – og hvad nu?

Vi har nu taget de sidste livtag med 2013 og netop i 90 års fødselsdagsåret for Audiologopædisk Forening er det på sin plads at se tilbage på året, der gik.

Bestyrelsen startede 2013 med at introducere fødselsdagsfortællingerne, - skrevet af en bred vifte af fagfolk, der gennem mange år har haft en eller anden form for tilknytning til faget eller til ALF. Det har været en fornøjelse at læse de mange forskellige bidrag, hvoraf nogle af bidragyderne har mange års erfaring med foreningen. Men det medfører også en ydmyghed over at sidde i bestyrelsen for en forening, som bærer selve vores professions historie i sig. En historie, som for de første 75 års vedkommende er nedfældet i bogen Forening og fag i 75 år – (kan hentes på www.alf.dk )

Udover fødselsdagsfortællingerne valgte bestyrelsen desuden at markere 90 års fødselsdagen med en reception i slutningen af det årlige efteruddannelseskursus på Hotel Nyborg Strand i marts 2013. Det blev en flot markering af fødselsdagen med besøg og taler fra Undervisningsministeriet, de øvrige danske og nordiske foreninger samt ikke mindst en masse medlemmer, som valgte at blive og fejre vores forening, fag og profession.

 Som en særlig gestus havde bestyrelsen valgt at udgive Audiologopædiske materialer til udredning og vurdering – Test og iagttagelsesmaterialer som en særlig gave til medlemmerne. Oversigten er nu tilgængelig på hjemmesiden og kan frit downloades herfra.

Fejringen af 90 års fødselsdagen havde blikket rettet indad mod foreningens medlemmer. En stor del af arbejdet i bestyrelsen har også dette sigte, fx fagetisk udvalg, arkivudvalget, kursusudvalget osv. Dette er en nødvendighed i enhver forening blandt andet for at sikre den fortsatte fremdrift og faglige udvikling, men også for at hente energi til arbejdet med at styrke vort fag og vor profession udadtil.

Det er vigtigt fortsat at fastholde vores engagement såvel i det internationale som nationale arbejde. Internationalt er vi godt repræsenteret i den europæiske organisation CPLOL, hvor fokus i disse år er på professionel praksis og uddannelse.

I det nationale perspektiv ønsker vi i ALF at arbejde for, at uddannelsen af vores medlemmer bliver så kvalificeret som muligt. Derudover har vi sammen med de to øvrige store foreninger på vores fagområde påbegyndt de første spæde skridt til samarbejde. Nedskæringer, lockout, omorganisering og centralisering af ressourcerne har med al tydelighed påvist nødvendigheden af at profilere vort fag og vor profession. Det bringer fornyet håb, når vi kan sætte os sammen og udtænke ideer til, hvordan vi fremadrettet kan sætte vores fag og profession på dagsordenen i erkendelse af, at tre foreninger er væsentligt stærkere end hver enkelt forening for sig.

Så der er masser at tage fat på i 2014 og jeg ser med stor optimisme frem til det kommende år J

Hermed de bedste ønsker for 2014 til alle medlemmer af ALF og til alle, der arbejder med vort fag og vores profession.

Godt nytår

Bente Reimann Jensen

Formand