Audiologopædisk forening
Forside | Sitemap | Print | Kontakt
DEL
   

Referat af generalforsamlingen 12. april 2010

1. Valg af dirigent og to referenter

Søren Stanley Thomsen vælges som dirigent.

Stine Løvind Thorsen og Marianne Heide vælges som referenter.

Dirigenten konstaterer at generalforsamlingen er lovligt varslet.

Bent Kjær og Hans Månsson er stemmetællere.


2. Formanden aflægger bestyrelsens beretning

Formanden aflagde beretning og bemærkede at den skriftlige beretning kan læses på ALF's hjemmeside www.alf.dk

Formanden lagde ud med at takke sin næsteformand, Birthe Høier, og resten af bestyrelsen for godt samarbejde i det forløbne år. Som vanligt har bestyrelsesmedlemmer og suppleanter deltaget på lige fod i bestyrelsens arbejde.

Formanden gennemgik den skriftlige beretning i hovedtræk og supplerede med flg. kommentarer:

Vedr. forlagsvirksomheden:
Man planlægger at lægge udgivelser til download på hjemmesiden i fremtiden, bl.a. ’Det gamle gule hæfte’ med tests.

ALF har i år støttet Stemmens Dag med kr. 8.000,-

Vedr. certificeringsarbejdet:
Birthe Høier og Trygve Andersen har været ALF’s repræsentanter i certificeringsudvalget og Trygve Andersen overlod ordet til Birthe Høier:

Det har været en svær proces, fordi de to uddannelsesretninger er meget forskellige. Debatten har været ført igennem mange år både internt i ALF og til dels udenfor ALF. Diskussionerne i udvalget har spejlet debatten igennem årene.

De to uddannelsesretninger er i øjeblikket ikke sammenlignelige, i sådan grad at man kan lave en certificering, som er dækkende og som ligestiller de to uddannelsesretninger.

Diskussionerne er blevet frugtbare igennem de fire møder og har fastslået det fælles mål; at opkvalificere uddannelserne. Uenigheden har drejet sig om hvad der skal til for at blive certificeret logopæd.

Hvordan kan uddannelserne blive bedre: Der har været enighed i udvalget om at vi skal i dialog med undervisningsministeriet. Dette vil man arbejde videre på i udvalget. Udvalget efterlyser input og kommentarer – gerne af kritisk art, for at komme videre.

Der har i udvalget også været fokus på indgangsniveauet for optagelse på diplomuddannelserne. Er de studerende kvalificerede til at starte på PD’erne?

Der har været enighed om at vi har brug for en speciallæreruddannelse, som er ren logopædi + kompetancegivende videreuddannelse for begge uddannelsestyper.

Et andet omdrejningspunkt har været: Hvor er audiologien? Skal audiologien ikke med i diskussionerne om certificering?

Næste møde afholdes medio juni 2010: Der skal forberedes et oplæg til ministeriet vedr. en opkvalificering af uddannelserne.

Udvalget har således lagt certificeringsdiskussionen lidt til side indtil videre og bestyrelsen håber at udvalget vil fortsætte som en slags uddannelsesudvalg – som fælles talerør for at få forbedret uddannelserne i DK.

Kommentarer fra salen:
Mette Thomsen, UCC: Opfordring til bestyrelsen til at give mulighed for at medlemmerne kan indsende kommentarer vedr. certificering til bestyrelsen.

Trygve Andersen: Man kan skrive indlæg på hjemmesiden.

Bodil Jensen, PPR-Århus: Udvalget har erkendt at man ikke kan sammenligne æbler og bananer. De er nået et stort skridt frem. Der er åbnet op, så man kan gå ind og påvirke uddannelsen. Ros til bestyrelsen og certificeringsudvalget.

Vedr. CPLOL:
Formanden oplyste at ALF bliver værter for CPLOL's generalforsamling i 2011 på Nyborg Strand.

Kommentar fra salen:
Bent Kjær: Det tredje dokument vedr fortsat ECTS ell. lign. givende efteruddannelse er vigtig. Klinisk praktisk udd. som del af uddannelse + fortsat uddannelse efter man er færdig. Alle tre områder er vigtige at tage stilling til i Danmark. (se skriftlige beretning)

BK: Dejligt at man vil tage forlagsvirksomheden op igen. Medlemmerne efterlyser at høre mere fra bestyrelsen.

Vedr. IALP:
To bestyrelsesmedlemmer tager afsted til Grækenland: Inge Malmberg og Birthe Høier.

Vedr- Fagetisk udvalg:

Udvalget har taget stilling til en klage og henvist til juridiske instanser. Man har overvejet en form for ’retshjælpsforsikring’ for medlemmerne, men vil ikke gå videre med det på nuværende tidspunkt, da kun en meget lille del af medlemmerne evt. vil have brug for en sådan. Bestyrelsen opfordrer medlemmerne til evt. selv at tegne forsikring.

Vedr. hjemmesiden:

Lone Andersen fortsætter som webmaster, selv om hun udtræder af bestyrelsen. Bestyrelsen er i færd med at finde en anden hjemmesideudbyder, da Danaweb er langsomme og ikke servicerer på et ordentligt niveau.

Kommentar fra salen:
Ulla Lahti, Syddansk niversitet og redaktør af DA: Skriv noget til Dansk Audiologopædi!!! Der mangler indlæg. Sidste nr. var det stort set kun redaktionen, der skrev. Mangel på stof er én af grundene til at der kun er fire udgivelser om året..

Formanden afsluttede med at takke de mange, der har hjulpet ALF, bl.a. Stine Løvind Thorsen og Inger Bruun, som har lagt kræfter i Nyborg Strand kurset.

Beretningen blev enstemmigt vedtaget ved håndsoprækning.


3. Kassereren aflægger bestyrelsens regnskab

Overskud på årets regnskab på kr 95.150,-. Bestyrelsen regner med at få brug for penge til hjemmesiden og kursustilmeldingsmodul.

Måske vil der også blive overskud næste år.

CPLOL’s generalforsamling vil koste penge i 2011, så måske først derefter vil priser for kurser osv. blive reduceret.

Kommentar fra salen:

Bent Kjær: Kontingentet er ikke steget i mange år, så det kan man kalde en skjult besparelse for medlemmerne.

Regnskabet er påtegnet af bestyrelsen, revisorer, kritiske revisorer.

Regnskabet godkendtes ved håndsoprækning.


4. Fastsættelse af kontingen for det følgende regnskabsår

Bestyrelsen foreslår at kontingentet for almindeligt medlemskab fastholdes (vedr. særlige kontingenter henvises til ALF's hjemmeside)

Kontingentetforslaget blev vedtaget enstemmigt.

5. Forslag fra bestyrelsen og medlemmer

Ingen forslag


6. Valg af formand

Trygve Andersen genopstillede. Valgtes enstemmigt.


7. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Birthe Høier genopstillede.

Marianne Thorsen opstillede: PPR Fredensborg kommune, talepædagog og læsekonsulent, firma ’Ord i Fokus’ - udstiller af Auditesten, hovedinteresser er sprog/læsning, sproglige forudsætninger for læsning.

Bente Reimann opstillede: PPR Roskilde kommune, talehørelærer, koordinator for 3-års sprogvurderingen, aktiv i APD-gruppen.

Imens der taltes stemmer op, havde Stine L. Thorsen flg. kommentar: Hun opfordrede på det kraftigste medlemmerne til at stille op til bestyrelsen og deltage i foreningens arbejde på forskellig måde (kursusudvalg osv.). Det er let at brokke sig over at man aldrig hører noget fra bestyrelsen – bestyrelsen hører heller aldrig noget fra medlemmerne.

Birthe Høier og Marianne Thorsen valgtes til bestyrelsen.


8. Valg af 2 suppleanter

Bente Reimannvalgtes som 1. suppleant.

Lotte Johansen, Vejle, valgtes som 2. suppleant.


9. Valg af 2 kritiske revisorer

Ulla Lahti og Stine Løvind Thorsen genvalgtes.

Generalforsamlingen godkendte Ulla Lahti som redaktør for DA.

Medlemmerne opfordres til at melde sig til bestyrelsen, hvis de ønsker at hjælpe til med kursusudvalg eller andre poster.


10. Evt.


Næstformanden sagde tak:

Tak til Lone Andersen, som går af som 1. suppleant, men bliver som webmaster.

Tak til Jane Sonne, som stopper som suppleant.

Tak til Stine Løvind Thorsen, som stopper i kursusudvalget.

Tak til Søren Stanley Thomsen og referenterne.


Dirigenten takkede for god ro og orden.

Nyheder

Ny adresse

ALF

Postboks 34, 

4130 Viby Sjælland 


Tlf.: 3379 3817

Kontortid:

Mandag og tirsdag 13-14.

På grund af organisatoriske ændringer er telefontiden begrænset. Du kan altid sende en mail, og vi kontakter dig hurtigst muligt.


Nyhedsbrev